Nu er det blevet tid til at høre hvor Emilie skal holde jul i år:

Idet I læser dette ligger jeg på en strand i Thailand. Ja, en strand… I Thailand… I min bikini, med en bog og en masse solcreme på. Juleaften skal jeg hverken have flæskesteg eller and og jeg skal heller ikke åbne gaver. Det her bliver min første juleaften nogensinde, uden jul… Men så igen, det kommer an på hvordan julen defineres: For mig er det der vægter mest glæde, hygge, familie, nærvær, værdsættelse og sjov, således vil jeg gerne tage det i mig igen. Jeg får nemlig stadig massere af jul, selvom det er i meget eksotiske omgivelser, uden julemaden og hvad der ellers hører til.
Jeg kommer fra en familie af globetrottere og vi har rejst det halve af verden rundt, med ikke så meget andet end badetøj i rygsækken. Dog har vi altid holdt jul i Danmark. I mange år har vi talt om at tage til varmere himmelstrøg i juletiden, men af en eller anden grund har det aldrig lykkedes os før i år.
Et år holdt jeg jul i Brasilien, under mit udvekslingsophold og derfor uden min familie. Det er sommer i Brasilien ved juletid og det var for mig mere besynderligt, end det at være væk hjemmefra til jul. Selvom der var 40 graders varme udenfor, formåede de at pynte shoppingcentre og huse op med falskt sne, isbjørne, nisser, julelandskaber og julemænd. Som jeg lige har konkluderet handler julen for mig ikke om omgivelserne, men om følelserne. Jeg vil derfor indrømme at jeg aldrig rigtig forstod konceptet med den falske sne i 40 graders varme – men jul i Brasilien var alligevel for mig, lige så god som herhjemme, for bag den falske sne var julestemningen langt fra falsk!
Personligt er julen for mig, meget som Christina nævnte, blevet børnenes fest og jeg må desværre indrømme, at jeg måske ikke er helt så meget barn længere, som jeg godt kunne tænke mig at være. Jeg oplever at julens kerne bliver glemt i gaveraset og stresset som følger med søgen på perfektion. Alle skal have præcis hvad de har ønsket sig og det er helst hårde pakker, juletræet skal skinne og hele huset skal helst være oplyst af små lamper der blinker. Men i denne mørke tid som vi møder julen i, er det nu ikke så dårligt med de små blinkende lamper, når man er på vej hjem i mørket. Og glæden ved at åbne sin gave og finde ud af man har fået lige præcis hvad man allerhelst ville have, kan heller ikke sammenlignes. Mit forhold til julen er således ambivalent. Julen er på mange punkter kritiserbar, men hvad nok vejer mest er, at julen er en helt speciel tid, med glæde, varme og nærvær som ikke findes i andre traditioner - og for det holder jeg af julen.
Mange solskins hilsner
Emilie